11. maj 2011

11.05.11;

idag har min farfar fødselsdag. han bliver 86. men det er jo næsten ligesom 68 (bare omvendt) som han siger. han er et af de mennesker jeg ser allermest op til. han er altid glad og så hedder han egon. han spiller golf og drikker 17 kopper kaffe om dagen. han var rutebils-chauffør da han mødte min farmor. de har været gift i 57 år. han har altid en historie i ærmet. eller noget sladder fra naboen. han kan ikke rigtigt høre så meget længere. eller huske ting, for den sags skyld. men han kender altid én der kender én der så viste sig at være fra ringkøbing. han kan godt lide føtex-reklamer og disneyshow. og han læser højt for min farmor om aftenen. sådan en mand vil jeg også gerne have engang.


7 kommentarer:

Malene sagde ...

Også mig. Han lyder bare rar.

Sarah sagde ...

Han lyder herlig! Tillykke med ham.

Tine sagde ...

Ja, sådan en farfar er god at have. Tillykke med ham.

Karen sagde ...

Mange gange tillykke til farfar Egon. Hun lyder som et menneske, som vi andre kunne lære en masse af.

Pernille/Novice; sagde ...

åh der fik du mig helt til at savne min morfar. Han er hér ikke længere. Han var modstandsmand under 2.verdenskrig - bombede tyske jernbaner, han elskede sirligt opbyggede ostemadder & saftevand med et ganske bestemt antal isterninger. han lærte mig at spille kort & han var mester i at lave fjollede ansigter. Hm.

Marian N. Larsen sagde ...

Hvor er han sej, din farfar! Gid jeg havde mine bedsteforældre til at fortælle den slags lune historier... Hvor er du heldig =)

Tillykke med ham farfar Egon!

Eske Eske sagde ...

Et meget fantastisk menneske!