31. jan. 2012

31.01.12;

det her er min ældste lillesøster. og hun har fødselsdag i dag. det er ret vildt at jeg har haft hende i mit liv i 22 år (at være heldig). hun er den person jeg kender, som er allerbedst til at lave ingenting -og den bedste at gøre det sammen med. det er sammen med hende jeg har været bange for en pap-figur (man kunne godt tro at det var et rigtigt menneske) og det er sammen med hende jeg har leget med legetøj som slet ikke var der og det er sammen med hende jeg har været i new york og i kroatien og i tjekkiet og i tunesien og på fanø og i skagen og i italien og på mallorca og i brønderslev og det er sammen med hende jeg har holdt pizza-aften hver fredag hele min barndom og det er sammen med hende jeg har grædt (også over en film uden lyd) og det er sammen med hende jeg har været alt for fuld og det er sammen med hende jeg har grinet og grinet og det er sammen med hende jeg bare har været og det er sammen med hende jeg er blevet trøstet og det er sammen med hende jeg har klaret ting jeg ikke troede jeg kunne klare og det er sammen med hende jeg har leget barbie og ken og det er sammen med hende jeg har bygget huler og det er sammen med hende jeg føler at alting nok skal gå - og det er sammen med hende jeg skal så mange flere ting i resten af mit liv. tillykke. og tak fordi du er. min søster.


Ingen kommentarer: